Om mig
Det hele begyndte med en simpel idé der blev til en dyb passion.
I sommeren 2023 så jeg et spektakulært farverigt foto, der var taget gennem et mikroskop.
Jeg researchede på den type fotos og i efteråret 2023 fandt jeg et passende mikroskop til at starte en mulig hobby med, efter at jeg året før var gået på pension efter at have været journalist i mange år.
Det har betydet mange timer i studiet med at tage fotos og den efterfølgende redigering.
Efterhånden havde jeg en udvalgt samling på mere end 70 fotos, der blev trykt i formater fra 13 x 18 til 100 x 150 cm på papir, aluprint og lærredsprint.
Preben Moth, krystaljæger
I pinsen 2024 deltog jeg i Kunstdage i Odsherred og hjemmet rummer nu ikke kun et studie med udstyr, men også et lille galleri med en række krystalfotos, der kan ses efter aftale.
Jeg deltager også i Kunstdagene i Odsherred i år der foregår fra den 7.-9. juni med åbent hus kl.11-17.